5782
Hr. og Fru Kirkegaard
                                             
                 

 





Peter fyldte 40 år den 5. oktober
Ja, Peter blev fejret med maner. Her kan I se flere billeder fra festen. Klik her.
 
Om Peter

Peter blev født i 1965 i Hillerød og enebarn. Han er opvokset i Hillerød og har gået på Kulsvierskolen i 10 år.

Efter 10. klasse tog Peter et år til USA hos Al og Wendy og de to piger på henholdsvis 2 og 4 år.  Det skulle vise sig at være et uforglemmeligt år, hvor Peter knyttede meget stærke bånd til familien Harbaugh med et venskab der stadig står lige stærkt, som kulminerede med at de kom med til brylluppet med Al som best man. Peter startede sin golfkarriere inden han tog til USA men toppede derovre efter han kom på skolens golfhold. Da han kom hjem havde windsurfingen taget over og det var nu det der skulle satses på.

Så gik det slag i slag med efg, HH og en uddannelse som akademiøkonom som siden har bragt ham ind i et sjovt og anderledes karrierespor som rockkoncertarrangør i Gigtforeningen, sportschef ved de Olympiske Lege for døve og åbnet diverse broer for Dansk Røde Kors for at ende op i konferencebranchen som salgschef. Peter var lige et smut forbi Sturup Racing som salgs- og arrangementchef ... der var fart over feltet :-) Peter fået nyt job! Han har længe ville prøve nye kræfter og skal den 1. september starte hos ProOffice som konsulent. Han glæder sige helt vildt.

Peter blev gift som 26 årig og boede en del år på Frederiksberg men efter skilsmissen i 95 flyttede han tilbage til sin gamle fødeby, Hillerød. Windsurfingen var lagt på hylden nogle år tidligere nu var det triathlon og mountain-biking der havde hans store interesse. Sammen med gode venner cyklede han Gribskov tyndt og landevejene i og omkring Hillerød. Lidt konkurrencer blev det til men ikke de store topresultater og derved heller ikke de store præmiechecks, så det var tid til at skifte sportskarriere. Golfen var begyndt at snige sig ind under huden igen så det var på tide at få støvet det gamle golfsæt af og komme ud og slå nogle bolde. De seneste to år har lysten atter fået taget i ham og et nyt golfsæt er købt og nye handicapmål er sat!!! Nu er det Hornbæk der kalder hver weekend så nu er det begrænset hvor meget Maria vil se til sin mand i fremtiden med mindre hun går caddie for ham!!!

Det er netop i denne periode af hans liv at han møder Maria og sød musik opstår. Resten af historien fremgår af denne hjemmeside.

Og ja, Peter er i familie med børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaard som er Peters fars fætter. Han har flere "bestsellere" på samvittigheden bl.a. Gummi Tarzan, Orla Frøsnapper, Otto er et næsehorn, Hodja fra pjort og mange mange flere!! Historien melder ikke noget om, om Peter har stået model til nogle af figurerne!